Gåtur Præstestigen, Karup å, Nørrkjær

På borgermødet i forsamlingshuset den 10. september 2011 kom Natur og Kultur, idræt og mødesteder gruppen med et forslag til en gåtur i naturen omkring Fly.

En gåtur vi bestemte os for at forsøge, søndag den 18. september.

Turen starter nede i byen, og går ud af Åkjærsvej, lige inden Ørbækgård går der en markvej ned mod Karup å. Denne markvej er også kendt som præstestigen for de lokale. Markvejen ender midt på engene, men forsættes som en gangsti ud til Karup å, hvor man kan finde en gangbro over åen, lige inden gangbroen er der et bord/bænk som indbyder til en kop eftermiddagskaffe.

Når man har krydset Karup å, skal man mod nord og følge åen godt 3 km, de sidste 500 meter er på diget, men men er de første 1,8 på marker hvor man ind i mellem skal over et elektrisk hegn. Og de sidste 700 meter inden diget, er udfordringen på turen :-) Jeg var af sted i vandrestøvler med 8 cm skaft, og shorts. Shorts fint da der kom 4 mm regn på de to timer turen tog. 8 cm skaft, ikke godt. Fik konstateret at mine vandrestøvler er vandtætte, når der kommer vand ind fra oven, så kommer det ikke ud igen. Klaus som har et par støvler med 20 cm skaft, havde tørre sokker selv da vi kom helt hjem.

Så erfaringen er: super tur, men husk at have ordenlig støvler på! En tur på 8,5 km hvilket er en passende søndags tur. Måske er det en ide om vi snakkede med lodsejerne på den nordligste mark inden diget, og fik en aftale om gang brædder, som der også findes på en af de andre marker?

Kort følger.